JOB HOS SENSOR ECS

Salgskonsulent til førende teknologiløsninger - Sensor ECS, Brøndby

Kunne du tænke dig at arbejde med innovative IT løsninger? Har du erfaring med opbyggende, vedligeholdende eller mersalg salg til flere forskellige kunde-segmenter, og ser du dig selv som kundens fortrolige rådgiver med henblik på optimering? Motiveres du af tanken om at have ansvaret for at drive såvel nye kunder som eksisterende kunder til de rette løsninger sammen med teamet hos Sensor ECS? 

JKS CAREER søger på vegne af vores kunde Sensor ECS en engageret salgskonsulent, der kan og vil løfte virksomhedens produkter til et helt nye og eksisterende kunder, til snarlig tiltrædelse. Virksomheden er en handelsvirksomhed, som i dag sælger og markedsfører produkter til industrien og hospitalssektoren og mange flere. 

Sensor ECS ønsker yderligere vækst og vil derfor udvide kundesegmentet. Virksomheden ejes af Addtech AB, www.addtech.dk, som ejer 130 selskaber i Norden og i alt tæller 2.900 medarbejdere med en omsætning på 10 Mia Dkr.  ​

Du vil med reference til virksomhedens direktør, få ansvaret for salg og markedsføring til de forskellige segmenter. Virksomhedens direktør har mange års erfaring med salg af tekniske løsninger, derfor er du sikret den bedste forståelse og sparring. Det er derfor vigtigt, at du trives med salg/rådgivning mest af alt at være bindeleddet mellem teknologi og mennesker. Når ordren er lukket, er det ligeledes dit ansvar at vedligeholde og udvikle relationen til kunden. Der er tale om langsigtet løsningssalg, og du kommer til at have at gøre med alt fra small accounts til large accounts samt komplekse tekniske problemstillinger sammen med teamet.

Primære opgaver  

  • Du står for hele salgsprocessen, herunder at opsøge kunder, udarbejde tilbud og præsentationer af Sensor ECS’ løsninger samt afgive tilbud 
  • Du vil udbygge og løbende vedligeholde kunderne  
  • Du vil afholde salgs-/præsentationsmøder  
  • Du bliver ansvarlig for eget salgsbudget 
  • Opfølgning og status på opbygningen af segmentet  

Kvalifikationer  

Vi forestiller os, at du kommer fra en teknologisk baseret branche og har muligvis arbejdet med løsningssalg tidligere – gerne med kunder i forskellige segmenter. Du har gerne en relevant uddannelse, måske som ingeniør, elektroniktekniker eller elektriker, men det vil ikke være afgørende. Det er vigtigt, at du arbejder selvstændigt, struktureret og har stort fokus på detaljen. Du sætter en ære i at eksekvere på dine opgaver og følge dem til dørs med et godt resultat. ​

Derudover er du som person smilende, imødekommende og proaktiv, og du motiveres af at være en del af et lille team med en stor kontaktflade i en travl hverdag.  

Sensor ECS arbejder i Visma, men det er ikke et krav, at du har kendskab til dette. Du er vant til at arbejde i MS Office og Outlook.  

Du tilbydes  ​

En spændende stilling i en mindre og meget veldrevet virksomhed, der har haft vækst og overskud i alle de 15 år, den har eksisteret. Der hersker en fri og uformel omgangstone, og du tilbydes frihed under ansvar. Løn forhandles efter kvalifikationer og indeholder pension og sundhedssikring.

Kontakt 

JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen, og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at Salgsdirektør i JKS, Michael Rosenhøj Pedersen, via mail mrp@jks.dk eller på telefon 61 63 07 80.   

Send din ansøgning allerede i dag - vi indkalder til samtaler løbende, og stillingen vil blive besat, når den rigtige kandidat er fundet.   

Om Sensor ECS 

Sensor ECS, der blev etableret for 15 år siden, sælger og markedsfører indlejrede PC-produkter, industrielle computere og skærme til det nordiske OEM-marked. Virksomheden er blevet købt af Addtech og ligger nu under dennes nicheteknologigruppe.  ​

Virksomhedens kunder er primært store industrivirksomheder og sekundært hospitalssektoren og detailbranchen. Sensor ECS har lang erfaring fra dette marked og er specialiseret i kundetilpassede produkter og løsninger. Leverandørerne, som Sensor ECS repræsenterer, er veletablerede på det europæiske marked og nøje udvalgt til at opfylde kundernes høje forventninger til: kvalitet, service, levering, præcision og pris.  ​

Sensor ECS er en meget veldrevet og velkonsolideret virksomhed med en stor loyal kundegruppe og med vækst og overskud igennem alle årene.

​​