top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Sensor ECS A/S
 
Nedennævnte salgs- og leveringsbetingelser kommer til anvendelse, såfremt ikke andet skriftligt er aftalt mellem Sensor ECS A/S, Ringager 4B, 2605 Brøndby og køber. Selv om en eventuel indkøbsordre skulle indeholde salgs- og leveringsbetingelser, som afviger fra nærværende betingelser, skal de nærværende danske betingelser alligevel gælde i forholdet mellem Sensor ECS A/S og køber.
 
1.0 Tilbud, accept og ordrebekræftelse.
 
1.1 Når intet andet er angivet, er et tilbud kun bindende for Sensor ECS, såfremt det accepteres pr. omgående post/mail inden 8 dage fra datostemplet på Sensor ECS tilbud.
 
1.2 Såfremt ordrebekræftelse afviger fra købers ordre ved tillæg, indskrænkning eller forbehold og køber ikke vil acceptere disse ændringer, skal denne inden 8 dage meddele dette til Sensor ECS A/S. I modsat fald gælder alene Sensor ECS A/S’s ordrebekræftelse.
 
2.0 Forbehold vedrørende varer som ikke er på lager.
 
2.1 Når intet andet er angivet, er et tilbud fra Sensor ECS A/S vedrørende varer, som ikke findes på eget lager med forbehold for muligheden for fremskaffelse af pågældende vare, og ethvert tilbud er afgivet med forbehold for ændrede bestemmelser for ind - eller udførsel af varer. Såfremt disse forbehold aktualiseres, er Sensor ECS A/S berettiget til at tilbagekalde det afgivne tilbud, uden at dette berettiger tilbudsmodtageren til at rejse krav af nogen art.
 
2.2 Det om tilbuddet anførte, gælder tilsvarende om ordrer accepteret af Sensor ECS A/S.

3.0 Konfiguration
 
3.1 På anmodning kan Sensor ECS A/S tilbyde køber konfigurationsydelser i overensstemmelse med gældende priser og producents retningslinier. Konfigurationsydelser, som udføres efter købers anvisninger eller specifikationer, og som ikke er i overensstemmelse med producents retningslinier, udføres alene på købers ansvar, Sensor ECS A/S giver ikke nogen separat garanti for konfigurerede produkter og tilbyder således kun den garanti, som producent yder på det oprindelige produkt. For visse installationer af en software programmer vil det være nødvendigt at kende detaljer om slutbrugeren for at kunne overholde licenser.

4.0 Risikoens overgang
 
4.1 Varerne leveres ab Sensor ECS A/S’s lager. Mod et tillæg drager vi omsorg for transportforsikring, som dækker fra Sensor ECS A/S’s lager til kundens angivne adresse.
 
5.0 Leveringstid og forsinkelse
 
5.1 Enhver angivelse af leveringstiden er skønsmæssigt ansat og angivet omtrentligt.
 
5.2 Sensor ECS A/S er endvidere berettiget til at udskyde den omtrentlige leveringstid, såfremt overskridelse heraf nødvendiggøres af forhold, som Sensor ECS A/S ikke er herre over, jfr. Nedenfor om force majeure.
 
5.3 Med forbehold af 5.2 er køber i tilfælde af væsentlig overskridelse af den angivne respektive specificerede, leveringstermin berettiget til at hæve købet, men forsinket levering berettiger ikke køber til erstatning for hverken direkte eller indirekte tab, uanset årsagen, herunder uagtsomhed, hertil.
 
6.0 Force majeure
 
6.1 Sensor ECS A/S er berettiget til at annullere ordrer overfor køber eller udskyde disses effektuering, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvis skyldes omstændigheder, som Sensor ECS A/S ikke er herre over såsom oprør, uroligheder, krig, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, slow-down, mangel på transportmidler, vareknaphed, sygdom eller forsinkelse ved eller mangler ved leverancer, uheld i produktion eller afprøvning, eller manglende energiforsyning. Samtlige købers beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde.
 
Køber kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod Sensor ECS A/S.
 
7.0 Reklamation m.v.
 
7.1 Produkterne leveres med de garantier, som producent tilbyder Sensor ECS A/S. Køber kan ikke påberåbe sig nogen yderlige produktgaranti overfor Sensor ECS A/S.
 
7.2 Køber er forpligtet til at undersøge varen straks ved modtagelsen. Vi henviser til vores øvrige betingelser for reklamation.
 
7.3 Har køber ikke inden 1 uge efter genstangens overgivelse til ham, meddelt Sensor ECS A/S at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre den gældende, medmindre Sensor ECS A/S har påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid eller har handlet svigagtigt.
 
8.0 Mangler
 
8.1 Sensor ECS A/S påtager sig i en periode af 2 uger fra varens afsendelse af udskifte eller reparere dele, der er behæftet med fabrikationsfejl forudsat at:
 
1 Køber reklamerer rettidigt.
2 Mangelfulde varer returneres af køber til Sensor ECS A/S.
3 Sensor ECS A/S efter foretaget undersøgelse finder det godtgjort, at forefundne mangler skyldes fejl i materiale eller udførsler, og ikke begrundes i forkert behandling eller opbevaring, vanrøgt, installation, reparation eller ændringer foretaget af køber, eller er begrundet i hændelige begivenheder.
 
8.2 Bortset fra forhold som er omfattet af 8.1. er Sensor ECS A/S ikke ansvarlig for mangler ved det leverede, uanset  årsagen, herunder uagtsomhed, hertil. Det bemærkes særskilt, at 8.1 ikke omfatter programmel og Sensor ECS A/S kan ikke gøres ansvarlig for fejl vedrørende leveret programmel.
 
8.3 Såfremt Sensor ECS A/S ikke foretager omlevering eller reparation, og forudsat, at Sensor ECS A/S er forpligtet til at svare erstatning efter dansk ret, begrænses erstatning til et beløb svarende til omkostningerne ved at udbedre manglen ved det leverede og den kan maksimalt andrage den aftalte købesum.
 
8.4 Sensor ECS A/S er i intet tilfælde, der direkte eller indirekte refererer sig til  det leverede, dettes brug eller Sensor ECS A/S’s ydelser i øvrigt, ansvarlig for indirekte tab og følgeskader, såsom driftstab, forgæves omkostninger, skade på person, ejendom eller andre følgeskader, herunder tab eller forvanskning af data. Sensor ECS A/S hæfter således aldrig for driftstab, avance tab eller andet indirekte tab.
 
8.5 Sensor ECS A/S er ikke ansvarlig for mangler ved det leverede, som skyldes fejl eller forsømmelser hos Sensor ECS A/S’s leverandører eller i øvrigt er begrundet i leverandørs forhold. I det omfang Sensor ECS A/S måtte have berettiget krav hos en leverandør, transporterer Sensor ECS A/S herved dette krav til køber, således at køber er forpligtet til at rette sit krav direkte mod leverandør.
 
8.6 For så vidt angår produkter, der sælges med brugsvejledning, henvises i øvrigt til sådanne særskilte forpligtelser angående udskiftning/reparation.
 
8.7 Ovennævnte begrænsning i et erstatningsbeløb skal gælde, uanset hvorledes erstatningskravet begrundes eller formuleres og gælder således også krav, der begrundes med forsømmelighed eller uagtsomhed.
 
8.8 Sensor ECS A/S skal under ingen omstændigheder være ansvarlig for skader, der skyldes, at køber har undladt at opfylde de forpligtelser, der påhviler ham. Sensor ECS A/S skal ej heller være ansvarlig for nogen indirekte skade eller følgeskade, herunder driftstab, forudsete besparelser eller for noget andet krav rejst af tredjemand mod køber, selvom Sensor ECS A/S er blevet gjort opmærksom på sådanne skader, driftstab eller krav.
 
8.9 Sensor ECS A/S indestår ikke for at de leverede produkter vil fungere fejlfrit eller uden driftsstop, eller at alle evt. programmelfejl vil blive rettet.
 
9.0 Produktansvar
 
9.1 Sensor ECS A/S er kun ansvarlig for personskade forvoldt af de leverede produkter, såfremt det dokumenteres, at den opståede skade skyldes uagtsomhed udvist af Sensor ECS A/S.
 
9.2 Sensor ECS A/S er ikke ansvarlig for skader på fast ejendom eller løsøre.
 
9.3 Sensor ECS A/S er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller nogen anden form for indirekte tab.
 
9.4 I den udstrækning Sensor ECS A/S måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er Sensor ECS A/S køber forpligtet til at holde Sensor ECS A/S skadesløs i samme omfang som Sensor ECS A/S’s ansvar er begrænset efter de tre forudgående punkter. Køber er pligtig til at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler produktansvarssagen mod Sensor ECS A/S.
 
9.5 Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til ovenstående, skal denne part straks underrette den anden herom.

10.0 Priser
 
10.1 De i Sensor ECS A/S ’s tilbud angivne priser er dagspriser. Priser er inklusive emballager og told, men eksklusive moms og andre evt. afgifter
   
10.2 Medmindre andet er aftalt, betaler køber fragt fra fabrik , samt Sensor ECS A/S’s lager og et handling fee på 155,- DKK per pakke/kasse ex. moms.
 
10.3 Sensor ECS A/S er berettiget til på leveringsdagen at ændre priserne i overensstemmelse med ændringer i valutakurser, indkøbspriser, told fragt – og forsikringssatser eller andre forhold, som ligger udenfor Sensor ECS A/S’s kontrol og indflydelse.
 
10.4 forøges Sensor ECS A/S omkostninger som følge af købers forhold, kan Sensor ECS A/S kræve godtgørelse herfor.
 
11.0 Betaling
 
11.1 Sensor ECS A/S yder kredit efter forudgående kreditvurdering. Kredit ydes overfor Kunder/ forhandlere, som lever op til den aftalte betalingsbetingelse. Enhver kredit aftale kan opsiges med omgående varsel af Sensor ECS A/S.
 
11.2 Betalingsplan for projekter og større enkelt sager.
I forbindelse med større projekter hvor ordre summen er af en størrelse, som overgår sædvanlig daglig forretning, ændres betalingsvilkår fra normal kredit tid til betalingsplan for projekter.
Vilkårene for betalingsplan er som følger:
 
Ved ordreafgivelse forfalder 50% af samlet ordre inklusiv moms til betaling.
Ved levering forfalder rest betaling af 50% af ordre inklusiv moms til betaling.
 
Begge betalinger forfalder med sædvanlige betalingsbetingelser. Sensor ECS A/S alene afgør hvornår en sag skal håndteres iflg. betalingsplan eller via sædvanlige betalingsbetingelser.
I særlige tilfælde forbeholder Sensor ECS A/S  sig retten til at splitte en leverance op i flere delleveringer med separat betaling for at nedbringe den finansielle risiko.
 
11.3 Betaler køber ikke rettidigt, tilskriver Sensor ECS A/S renter fra fakturaens forfaldsdato. Renten beregnes på betalingstidspunktet med 1,5 % pr. påbegyndt måned.
 
Rente fakturaen udskrives en gang pr måned. I tillæg kan Sensor ECS A/S kræve godtgørelse for rykkergebyrer, inkassogebyrer og andre udgifter knyttet til inddrivelsen af købesummen. Købers pligt til at betale rettidigt består, selv om køber reklamerer om fejl eller mangler, alternativt skal køber deponere købesummen i tilfælde af, at der påberåbes fejl eller mangler. Køber er under alle omstændigheder forpligtet til at betale rettidigt for den del af leverancen, som ikke er behæftet med fejl eller mangler.
 
11.4 Aftalte rabatter ydes kun, såfremt betaling indgår rettidigt.
 
12.0 Returnering.
 

12.1 Varer tages kun retur efter forud indgået skriftlig aftale. Retursendinger skal være i ubrudt og ubeskadiget original emballage med angivelse af originalfakturaens nummer og dato samt autorisationsnummer for retursendingen (RMA-NR.). Sensor ECS A/S forbeholder sig ret til ved kreditering af foretage er fradrag af et returneringsgebyr som beskrevet i vores reklamationsbetingelser.
13.0 Ejendomsforbehold.
 
13.1 Enhver leverance sker på grundlag af følgende nærmere beskrevet ejendomsforbehold. Dette gælder også for alle fremtidige leverancer, uden at dette nødvendigvis påberåbes udtrykkeligt for den enkelte leverances vedkommende:
  
13.2 Køber er berettiget til at videresælge de af ejendomsforbeholdet omfattende varer som et led i virksomhedens almindelige drift. Køber fremsender os med omgående virkning samtlige fordringer, som han måtte erhverve ved videresalg til sin kunde eller tredjemand, svarende til vore tilgodehavende inkl., moms uden henseende til, om de af ejendomsforbeholdet omfattende varer er videresolgt før eller efter forarbejdning. Vi accepterer denne transport. Køber er fortsat bemyndiget til at inddrive Fordringen hos sin kunde. Vi forbeholder os ret til at tilbagekalde denne beføjelse, hvis køber ikke overholder sine betalingsforpligtigelser. I dette tilfælde påhviler det køber at give os meddelelse om de os fremsendte fordringer og disses skyldnere, at afgive samtlige nødvendige oplysninger vedrørende inddrivelse, at stille alle påkrævede bilag til rådighed for håndhævelsen, og at give meddelelse til sin kunde om transporten.
  
13.3 En be- eller forarbejdning af de af ejendomsforbeholdet omfattende varer foretager køberen for os, uden at der for os opstår forpligtigelse af nogen art i denne anledning. Ved forarbejdning, forbindelse, sammenføring eller sammenblanding af de af ejendomsforbeholdet omfattede varer og andre varer som ikke tilhører os, erhverver vi en medejendomsret til de nye varer, svarerne til forholdet mellem fakturaværdien af de af ejendomsforbeholdet omfattende varer og fakturaværdien af de øvrige varer. Køber opbevarer de nye varer vederlagsfrit for os.
 
13.4 ved misligholdelse fra købers side er vi berettiget til at tilbagetage de af ejendomsforbeholdet omfattende varer; køber er forpligtiget til at udlevere de pågældende varer til os. En sådan tilbagetagelse af varerne indebærer ikke at kontrakten hæves, medmindre vi erklærer dette skriftligt.
 
13.5 Køber er forpligtet til for egen regning at forsikre de af ejendomsforbeholdet omfattende varer i tilstrækkeligt omfang mod tyveri, ødelæggelse, brand og vandskade.
  
13.6 Vi forpligtiger os til at frigive den og fremsendte sikkerhedsstillelse på købers anmodning, når værdien heraf overstiger de sikrede fordringer med mere end 20 %.
 
14.0 Adressatens hæftelse.
 
14.1 Såfremt et tilbud eller en leverance fra Sensor ECS A/S er stilet til en fysisk person er Sensor ECS A/S berettiget til at betragte vedkommende person som ansvarlig debitor, uanset om vedkommende måtte drive virksomhed i selskabsform.
 
15.0 Købers annullering af ordre.
 
15.1 For visse varegrupper har køber mulighed for. på særligt vilkår og mod betaling af et særligt gebyr, at annullere en ordre alle udskyde leveringstiden herfor, såfremt skriftlig aftale herom på forhånd er indgået med Sensor ECS A/S
  
16.0 Kataloger, beskrivelser m.v.
   

16.1 Enhver oplysning – uanset om den hidrører fra Sensor ECS A/S eller en af dettes forretningsforbindelse – angående vægt, dimensioner, kapacitet og tekniske data i katalog, beskrivelse, prospekt, annonce m.v. er at betragte som orienterende, og er kun forpligtende i det omfang, der udtrykkeligt henvises til dem i tilbud og/eller ordrebekræftelse.
 
16.2 Specifikke krav fra køber er kun bundende i det omfang, de er skriftligt bekræftede af Sensor ECS A/S
  
17.0 Købers økonomiske forhold.
 
17.1 Såfremt købers økonomiske forhold efter Sensor ECS A/S opfattelse ikke berettiger de fast satte betalingsbetingelser, eller såfremt køber ikke overholder betalingsbetingelser vedrørende tidligere leverancer, er Sensor ECS A/S berettiget til at annullere ikke effektuerede ordre, medmindre køber straks efter skriftligt at være anmodet derom, betaler for alle tidligere leverede varer og forudbetaler endnu ikke effektuerede ordrer.
  
18.0 Patent og licensrettigheder.
 
18.1 Sensor ECS A/S salg af dele, komponenter og/eller materialer giver ikke køber eller købers kunde ret til licens vedrørende noget patent eller eneret, der vedrører nogen kombination, maskine eller proces, i hvilken de solgte dele, komponenter og/eller   materialer anvendes eller måtte anvendes.
19.0 Patent og ophavsret.
 

19.1 Såfremt der overfor køber rejses krav med henvisning til at produkter, som er leveret af Sensor ECS A/S i henhold til nærværende, indebærer en direkte krænkelse af et dansk patent eller ophavsret, påtager Sensor ECS A/S sig at holde køber skadesløs for erstatningskrav pålagt køber i henhold til dom eller forlig, samt for evt. sagsomkostninger, men dog kun såfremt følgende betingelser er opfyldt:
   
1. at køber omgående og skriftligt underretter Sensor ECS A/S om sagen og
2. at Sensor ECS A/S alene har kontrollen med sagens førelser og alle forhandlinger om sagens afgørelser eller forlig, samt
3. at køber er indforstået med, at Sensor ECS A/S efter eget valg og på egen bekostning enten opnår ret for køber til fortsat at anvende de leverede produkter eller ændrer eller udskifter samme, således at de ikke længere medfører en krænkelse. er ingen af disse muligheder gennemførligt på vilkår, som efter Sensor ECS A/S’s opfattelser er rimelige, er køber indforstået med at returnere produkterne efter skriftlig anmodning fra Sensor ECS A/S. Sensor ECS A/S vil yde køber en godtgørelse for de returnerede produkter svarende til disses nedskrevne værdi. Denne nedskrivning sker med lige store beløb hvert år af produkternes levetid, således som denne til enhver tid er fastsat af Sensor ECS A/S.
  
19.2 Sensor ECS A/S kan ikke ifalde noget ansvar, såfremt produkterne er udformet efter købers specifikationer, eller såfremt krænkelsen ikke direkte kan tilskrives de leverede produkter, men købers specielle anvendelse heraf, herunder tilføjelse til eller ændringer fællesanvendelse med andre produkter.
  
19.3 Sensor ECS A/S påtager sig endvidere intet ansvar for handlinger, der finder sted efter købers kendskab til den mulige krænkelse, medmindre Sensor ECS A/S udtrykkeligt og skiftligt samtykker til sådan fortsat krænkelse.
  
19.4 Ethvert yderligere ansvar for Sensor ECS A/S er udelukket og Sensor ECS A/S kan i særdeleshed ikke gøres ansvarlig for følgeskader.
  
20.0 Information til købers kunde.
 
20.1 Køber forpligter sig til at informere sine kunder om de vilkår i denne aftale, som får eller vil få betydning for deres køb, anvendelse eller disposition over produktet, herunder patent og ophavsrettigheder og eventuelle garantier givet af producent.
  
20.2 Brugen af produkterne kan være underlagt restriktioner med hensyn til anvendelse i f.eks. kernekraftanlæg o. lign. Køber forpligtiger sig til at indhente nærmere oplysninger fra Sensor ECS A/S , såfremt varerne skalbenyttes til andet end kommerciel eller privat anvendelse
  
21.0 Delvis ugyldighed.
 
21.1 Såfremt en eller flere af bestemmelserne i nærværende aftale kendes ugyldige, ulovlige eller uigennemførligt, skal ingen af de øvrige bestemmelsers gyldighed, lovlighed og gennemførlighed påvirkes eller forringes deraf.
22.0 Forældelse af krav.
 
22.1 Intet krav, uanset dets art eller begrundelse, som opstår i forbindelse med nærværende leverance, kan rejses af nogen af parterne mere en 2 år efter at årsagen til kravet er opstået, eller – i tilfælde af manglende betaling – mere en 2 år efter datoen for den sidste betaling.
  
23.0 Fravigelse.
 
23.1 Ovenstående salgs- og leveringsbetingelser kan kun fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale parterne imellem.
  
24.0 Tvister.
  
24.1 Retsforhold ifølge nærværende med tilhørende bilag og disses fortolkning afgøres efter dansk ret, som den fortolkes i danske retssale.

Salgs- og leveringsbetingelser

   
Vi sponserer godtgørende arbejde og håber at kunne gøre en lille forskel
Copyright © sensorecs - All Rights Reserved.

Online Marketing & SEO.